Investorportræt: Christian M. M. Olufsen

I de kommende måneder bringer vi en portrætserie om CanopyLAB’s investorer. Serien er tænkt som en inspiration til både iværksættere og investorer og giver mulighed for at lære en række af vores danske investorer bedre at kende. I portrætterne fortæller de om deres karriere, hvad der drev dem til at investere i startupvirksomheder, mens de også deler ud af deres erfaringer og gode råd.

I tredje del af serien sætter vi fokus på angel investor, Christian M. M. Olufsen.

Portræt
Christian M. M. Olufsen er uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet og sprogofficer fra Forsvarsakademiet. Han har tidligere arbejdet i A.P. Møller-Mærsk og for Forsvarsministeriet. For en kortere periode har han også været ansat i EU. I 2015 stiftede han sit eget selskab, Adfect Aps, som investerer i tech startups. I den forbindelse har han taget en mini-uddannelse i venturekapital på Harvard Business School.

En foranderlig karriere
Som han selv siger det, har Christian haft en karriere, der har taget ham mange forskellige steder hen. Både forskellige steder i verden, men også i forskellige roller og industrier.

“Efter afslutningen på min skolegang tilbragte jeg en hel del år i militæret. Det var egentlig ikke min plan, og mit frinummer havde jeg klart tænkt mig at udnytte. Men pludselig var studenterhuen i skabet, og verden stod åben for mig, uden at jeg vidste, hvad jeg skulle bruge den til. En god ven til min bror, som et år forinden var startet i militæret, fortalte begejstret om sin nye arbejdsplads, hvilket inspirerede mig til at melde mig frivilligt. Det kom jeg aldrig til at fortryde. For mig blev militæret et sted, hvor jeg i et meget seriøst miljø kunne dyrke min personlige udvikling, og hvor jeg hurtigt fandt ud af, at jeg trivedes enormt godt med ansvar. Desto mere desto bedre. I uniform fik jeg en unik mulighed for at udvikle mig både personligt og fagligt.

Som meget ung stod jeg pludselig der med en masse ansvar for en helt masse andre unge og seriøse mennesker. Jeg har i uniform fået en helt særlig chance for meget tidligt i mit liv at afprøve ledelse i praksis. Det er en erfaring, jeg fortsat trækker på den dag i dag.

Denne spændende kombination af udfordringer, udvikling og ledelse var det, som holdt mig i trøjen i de 10 år, det i alt blev til. Men jeg vidste altid, at jeg skulle ud af uniformen på et tidspunkt, og en dag besluttede jeg med meget kort aftræk at tage på universitetet og læse scient.pol. Det blev så afsættet til, at jeg skulle lave noget andet end det militære. I forbindelse med mit statskundskabstudie var jeg i praktik i EU, hvor jeg sad et halvt år i EU’s situationscenter under Ministerrådet. Selvom det var en delvis operativ rolle, jeg sad i der, så tog skiftet mig et skridt væk fra det praktiske og hen til en mere analytisk eller akademisk del af min tilværelse.

Efter studiet startede jeg i A.P. Møller-Mærsk, hvor jeg sad i Mærsk Olie og Gas, der nu er blevet solgt til Total. Jeg sad i Finansafdelingen, hvor jeg kiggede på den økonomiske levedygtighed af nye projekter. Hurtigt fik jeg dog sammen med en kollega ansvaret for at finde en fælles og mere ensartet tilgang til risk management i virksomheden. For mig var tiden i Mærsk noget helt særligt, herunder en øjenåbner for mekanismerne og processerne i en corporate verden. Når først et projekt er blevet besluttet i en stor erhvervsvirksomhed, der som regel har både organisation og kapital til at bakke op, så sker der mirakler. Dog kan vejen til beslutningen til tider være lang, hvor helt små virksomheder typisk er anderledes agile og ubureaukratiske.

Min interesse for international politik, som vel egentlig startede i min soldatertid under mine udstationeringer til Balkan, og som blev yderligere udviklet under mit studie, trak dog så meget i mig, at jeg skiftede jobbet i Mærsk Olie og Gas ud med et job i en myndighed under Forsvarsministeriet. Myndigheden fungerede reelt som en civil styrelse trods tilhørsforholdet, og jeg blev også ansat som akademiker. At komme direkte fra erhvervslivet og ind i en offentlig organisation var lidt af et chok – men ikke nødvendigvis for det dårlige. Som mine mange skift mellem forskellige typer af arbejdspladser har lært mig, så findes der ikke dén perfekte organisation. Og alle har noget positivt at bidrage med. I min karriere har jeg netop haft fokus på at lade mig inspirere af det positive og unikke i de forskelligheder, som jeg er stødt på undervejs, og lære af de fejl jeg selv har gjort eller set andre gøre. Det føler jeg efterhånden har akkumuleret sig til en særlig viden og erfaring, som er opstået alene, fordi jeg har taget de mange brancheskift, jeg har. Personligt tror jeg på, at evnen til at tilpasse sig eller favne forandringer bliver mere afgørende på fremtidens arbejdsplads, end hvad der gør sig gældende i dag eller for bare få  år siden. Vi ser allerede nu disse tendenser inden for eksponentielle industrier. Se bare hvad deleøkonomien har gjort for hotel og taxibranchen.

Nu investerer jeg i tech startups i dag, og hvis jeg ser tilbage på min hidtidige karriere, så har det nok været i styrelsen under Forsvarsministeriet, at min interesse for tech opstod. Det var en meget tung IT-udstyret og -drevet organisation med en stor andel af specialister på det tekniske felt. De sidste to og et halvt år, jeg arbejdede der, sad jeg med i ledelsen som kontorchef for Executive Office, hvilket også har bidraget til min strategiske forståelse. Det at kunne sætte sig et veldefineret mål og lægge en strategi for, hvordan du så kommer derhen, er ofte et væsentligt parameter for succes – uanset om vi taler om det private erhvervsliv, offentlige institutioner, en stor forretning eller en lille og nyetableret startup.

For at vende tilbage til min nuværende situation, så oprettede jeg mit investeringsselskab, Adfect, i efteråret 2015 parallelt med mit job under ministeriet. Jeg skulle ligesom se, om det kunne få ben at gå på, og teste hvor motiveret jeg blev af det. Og så var det, at min familie og jeg tog beslutningen om at drage til udlandet for en periode, og så sagde jeg mit ellers gode job op og satsede på en helt ny levevej. Det har jeg ikke fortrudt et sekund siden.”

Drevet af at lære noget nyt
At han har haft en karriere, der har taget ham i mange forskellige retninger, har ikke nødvendigvis været et bevidst valg, men et resultat af at han konstant drives af at lære nyt og opsøge og udnytte de muligheder, der måtte byder sig.

“Det, der holdt mig i militæret i så mange år, men som også har gjort sig gældende senere hen i min karriere, er trangen til at prøve noget nyt. Så kan man sige, hvis man kigger på mit CV, at der ikke nødvendigvis en rød tråd – men det viser sig så senere hen, at tingene alligevel tit hænger sammen. Også kompetencemæssigt.

Det er jeg faktisk selv blevet lidt overrasket over. Nysgerrighed og muligheden for udvikling har drevet mig fra det ene til det andet faglige felt, uden fokus på at disse felter nødvendigvis skulle kunne præsenteres på et stykke papir for et rekrutteringsbureau. Med tiden viser det sig så, at netop disse skift har givet mig nogle helt særlige personlige og faglige kompetencer, som ikke umiddelbart kan læses ud af CV’et.”

Men hvorfor så lige bevæge sig ud i det, man kan kalde “aktive investeringer”?

“Jeg synes, at innovation er enormt spændende. Både på det personlige plan, men også i et globalt udviklingsperspektiv. Af natur er jeg meget nysgerrig, og det at have med en masse forskellige typer af mennesker at gøre tænder mig enormt. Så at kombinere interessante mennesker og vilde innovative ideer er en ren energibombe for mig. Som investor i en startup kunne jeg naturligvis vælge at sidde passivt på sidelinjen og håbe på at alt går vel for min investering. Men for mig ligger der en forpligtigelse i at investere. Både over for dig selv i forhold til at få noget ud af de penge, som du har skudt i et selskab, men mindst lige så meget over for de mennesker, hvis selskab, du har investeret i. Det er som regel meget dygtige personer, der typisk er eksperter på deres felt, som står bag en startup. Men ingen er hundredemetermestre i alt, og det som jeg er god til, har jeg også en forpligtigelse til at dele ud af. Derfor investerer jeg som “aktiv”. Det kan være alt fra sparring om et kundemøde til ansættelse eller afskedigelse af medarbejdere, selskabets strategi, kapitalrejsning osv. Rammen kan være som bestyrelsesmedlem, men det kan også være som investoren, der er uformelt tilknyttet og bare er klar til at bidrage efter behov. Uanset formen eller indholdet så synes jeg det er spændende og skægt at hjælpe og følge forskellige startups.”

Skal tro på produktet og teamet – og så skal det gøre en forskel
Som de fleste investorer har Christian defineret en række regler for, hvad han vil investere i inden for tech startups. For ham er der især tre ting, der er afgørende for, om det er et godt match.

“Jeg skal tro på produktet, jeg skal tro på teamet, og så må det gerne gøre en forskel.

At tro på produktet er i bund og grund, at det har levedygtighed. Det vil fx sige, om markedet er modent, og timingen dermed god, og om produktet er gennemprøvet og simpelt og intuitivt for kunden. Men levedygtighed er også, om jeg kan leve af det her på længere sigt? Kan jeg tjene penge på det her? Det er selvfølgelig en meget væsentlig driver og hænger sammen med de første pointer. Derudover har jeg en række andre kriterier for at investere i et produkt. Dem kan jeg komme tilbage til senere.

Så er der teamet. Det kan være nok så fantastisk et produkt, men hvis jeg ikke tror på teamet bag eller har en god kemi med personerne i teamet, eller har fidus til dem i det hele taget, så er det også et no go. Hvis jeg ikke kan se mig selv være tæt sammen med de mennesker, hvis selskab jeg overvejer at investere i, og også selvom teamet ser fagligt kompetent ud, så vil jeg hellere springe over. Menneskene bag selskabet er således særdeles vigtige for mig; og af de tre regler den væsentligste.

Og så er der det med at gøre en forskel. Det kan være i større eller mindre grad. Det behøver ikke at være en målsætning om at redde en masse mennesker ud af fattigdom, men bevares det ville dog være vidunderligt, men det kan også bare være om at gøre det nemmere for forbrugeren i vores moderne samfund. For hr. og fru Jensen eller for du og jeg.

CanopyLAB er nok det selskab, der i højeste grad af dem, jeg har investeret i, har den her ideologiske og idealistiske “gør en forskel”-profil.”

Kontakten til CanopyLAB opstod på en tur til USA
Som det ofte er tilfældet, blev Christians kontakt til CanopyLAB skabt gennem netværk. Helt konkret gennem mødet med Joachim Majholm, der også er investor i CanopyLAB, under en tur til USA.

“Vejen ind var Joachim. Vi mødtes i USA, og jeg havde ikke hørt om CanopyLAB før. Han havde kort før selv investeret i CanopyLAB, og han havde også fulgt CanopyLAB på Go Grow accelerator-programmet under CBS. Så han kendte CanopyLAB godt. Joachim må relativt hurtigt have følt, at han kendte mig, for efter at vi havde haft en seriøs og dyb snak i en bus en sen aften, hvor min opfattelse var, at både kemien og værdierne var sammenfaldende, så sagde han: “Christian, jeg synes, at du skal møde CanopyLAB.” Jeg havde alt muligt andet i hovedet på det tidspunkt, men jeg svarede: “Jamen, det vil jeg da gerne, hvis du siger det.” Det var sådan lidt det. Jeg vil overhovedet ikke sige, at det var et pligtmøde, fordi nysgerrig som jeg er, siger jeg sjældent nej til et anbefalet møde med en startup. Men havde det ikke været for Joachim, der skal sagde til Sahra-Josephine og mig, at vi skulle mødes, så havde du nok ikke gennemført dette interview.

Jeg tog et første møde, og jeg fik meget hurtigt stor fidus til Sahra-Josephine, som det så også sidenhen blev tilfældet med resten af teamet. Jeg havde egentligt ikke tænkt mig at kaste mig over EdTech. Ikke fordi at jeg bevidst havde valgt det fra i min portefølje af selskaber, men mere fordi det bare ikke var på nethinden. Men så tog det ene det andet. Jeg syntes, at produktet var spændende i sig selv. Det var jo ikke eLearning version 1 – det var adaptiv eLearning med en pædagogisk model bag. Når du siger eLearning til folk, så tænker de tit, “nå, det er en eller anden video, du går ind på nettet og ser.” Men der var som sagt meget mere i det her; det synes jeg var rigtig interessant.

Og så var det i høj grad teamet, der fik mig overbevist. Det viste sig, at min halvkusine, som jeg har meget stor tillid til, kender Sahra-Josephine rigtigt godt. Så det var naturligt at benytte hende som reference, hvilket jeg så fandt ud af, at Sahra-Josephine også havde gjort den anden vej på mig. For mig betyder referencer utroligt meget – lidt ligesom hvis man skulle ansætte en person. Jeg kan simpelthen ikke afkode personers værdier godt nok efter et til to møder, så at kunne spørge en uafhængig, som jeg stoler på og har tillid til, er meget værdifuldt for min due diligence af menneskene bag startup’en.”

Det skal være nyt – men noget folk gør i forvejen
“Når jeg investerer har jeg nogle kriterier for om produktet er værd at investere i eller ikke. Nogle retningslinjer kan man kalde det.

Først og fremmest må det gerne være noget, folk gør i forvejen.

Et eksempel er mobiltelefonen. Hvis jeg nu havde opfundet mobilen eller investeret i et selskab, der havde opfundet den, så ville nogen måske sige til mig: “Det er jo ikke noget folk gør i forvejen”. Det er rigtigt, at ingen taler i mobiltelefon, fordi mobilen i dette tænkte eksempel ikke er opfundet endnu. Men da de fleste mennesker allerede taler i telefon på en almindelig landlinje med kabel i jorden, så er telefoni for mig noget folk allerede gør. Mobiltelefoni er bare på en anden måde at gøre det på.

Det her med at gå ud at skabe et behov, der ikke allerede måtte være der, er meget meget svært. Ikke mindst for en lille startup som typisk kun har en relativ begrænset kapitalbeholdning. Jeg holder mig normalt fra at investere i produkter, hvor et nyt marked skal skabes.

Et andet kriterie er, at produktet gerne må tilbyde, at noget bliver gjort automatiseret. Ikke nødvendigvis fuldautomatiseret, men i hvert fald smartere eller lettere end det måtte blive gjort i dag.

Mit sidste kriterie er tilstedeværelsen af rettigheder inden for intellectual property. Om det så er et decideret patent, er ikke så vigtigt, men det er væsentligt for mig, at produktet er unikt, dvs. at lignende ikke findes fuldstændigt magen til på markedet allerede. Men vigtigt er også at det unikke er beskyttet, og hvis ikke i et patent, så at man holder de dybeste hemmeligheder i kodningen eller produktsammensætningen for sig selv.”

Bidrager med ledelseserfaring – og som djævelens advokat
Da jeg spørger Christian, hvad han føler, at han bidrager med hos CanopyLAB, svarer han: “Det spørgsmål stiller du måske bedst inde ved siden af” med henvisning til Sahra-Josephines kontor.

“Det jeg har fået at vide, jeg kan bidrage med, er blandt andet en masse ledelses- og organisatorisk erfaring. Både fra det offentlige og det private. Fra min tid i A.P. Møller-Mærsk har jeg også nogle finansielle værktøjer med mig. Perioden under forsvarsministeriet har givet mig en strategisk forståelse for hvilke udfordringer en IT-drevet virksomhed ofte møder. Nogle af udfordringerne er faktisk forhold, jeg genkender i flere af de tech startups, som jeg har købt mig ind i.

Så er der også en blødere kompetence som “værdier”. Jeg mener, at værdier har en direkte afsmittende effekt på organisationskulturen, og derfor sætter jeg altid etik og moral højt på dagsordenen – uden dog at det på nogen måde må kunne virke som formynderisk eller direkte dømmende.

Samtidig har jeg en tendens til på en konstruktiv måde at lege djævelens advokat. Det kommer sig nok af en kombination af nysgerrighed, oprigtig interesse for ny viden og så at jeg ikke kan affinde mig med, at jeg kun forstår noget 90 eller 95 pct. Jeg vil forstå det hele. Så uagtet at vi fx til et bestyrelsesmøde kan sidde omkring bordet og være enige i at have fundet svaret på en af virksomhedens problemstillinger, så udfordrer jeg konsensus, for at se hvad der ligger på bagsiden af de “sten,” som altid ligger der og ikke er blevet vendt endnu. Det er nogle gange ubetydelig forhold, der står på bagsiden af stenen, men andre gange kan det være afgørende information, som måske eroderer hele beslutningsgrundlaget for bestyrelsens beslutning Det er ikke altid, at jeg selv har svaret, det er faktisk ofte sjældent tilfældet, men min erfaring siger mig, at det altid er vigtigt at udfordre gængs logik og vanetænkning. Uden denne djævelens advokat tilgang risikerer vi at blive blinde og fejle i vores ellers helhjertede forsøg på at gøre virksomheden til en succes.”

Man tager erfaringerne med sig – både de gode og de dårlige
“Det, der har slået mig, siden jeg blev selvstændig er, i hvor høj grad jeg faktisk benytter mig af mine erfaringer og kompetencer både fra A.P. Møller Mærsk, EU, ministeriet og fra min tid i uniform. Især mine otte år under ministeriet og min tid i A.P. Møller-Mærsk trækker jeg på. I styrelsen under ministeriet sad jeg med i ledelsesgruppen, hvor man drøfter strategiske beslutninger, hvoraf de fleste typisk udspringer af noget konkret operationelt. Det var en meget operativ forretning, og det samme kan du sige om en startup.”

Min tidligere chef, som nu er departementschef i Forsvarsministeriet, sagde engang til mig, at han ser en fordel ved medarbejdere, der i karrieren har skiftet mellem forskellige brancher og arbejdspladser, fordi de tager typisk den bedste erfaring med sig fra hvert sted. Og desto flere steder du har været, desto større er erfaringskassen. Jeg har haft gode erfaringer, og jeg har haft dårlige erfaringer. Det er jo ikke altid, at man snakker om de dårlige erfaringer, men dem tager man også med sig, når man siger: “Jamen, vi prøvede sådan og sådan, og det virkede ikke dengang. Det er ikke sikkert, at det kan spejles fuldstændigt i denne her startup, men jeg synes vi skal passe ekstra på. Det giver en øget grad af opmærksomhed også at have mødt bump på vejen i tilværelsen.”

Man skal prikke lidt til startupvirksomheden i den indledende proces
Afslutningsvis beder jeg ham beskrive processen og forklare, hvordan han helst vil kontaktes af startupvirksomheder, der gerne vil have ham som investor.

“Jeg foretrækker at få et anbefalet pitch deck på mail. Med det mener jeg, at en person i mit netværk, som jeg måtte nære stor tillid til, sender mig en introduktion til virksomheden typisk med et par ord med på vejen om produktet, teamet og eventuelt markedet. Det er i bund og grund en kvalificeret appetizer, jeg er ude efter. Er det noget, hvor jeg siger, forget it, så stopper processen lige der. Så spilder vi heller ikke hinandens tid. Hvis jeg synes, at det er en interessant case, jeg er blevet introduceret til, så e-mailer jeg typisk lidt frem og tilbage med startup’en indledningsvis. Det kan godt være over et par uger eller mere, for lige at se om der reelt er noget substans. Jeg prikker lidt til dem, fornemmer hvem de er osv. Hvis jeg så er nysgerrig på mere, og de selvfølgelig også er interesseret i at mødes mig, så tager vi et møde. Og det er så under sådan et møde, hvor jeg første gang ser personerne an. Går alt godt til mødet, tager jeg typisk referencer på personerne i teamet. Og så går jeg lidt mere i gang med min due diligence. Det vil sige, at jeg begynder at ringe rundt i mit netværk, undersøger forskellige forhold noget grundigere, udbeder mig de juridiske og finansielle dokumenter osv. Og så tager jeg typisk minimum et møde mere. Hvis alt derefter fortsat ser fornuftigt ud, så ender det typisk med, at jeg overfører de aftalte penge til startup’en. Så du kan sige, at der er en støt stigende kurve i forhold til mængden af detaljer, jeg kaster mig ned i.

Men det optimale er, at kunne se teamet an i en kompleks situation. Det får du sjældent lov til, når du sidder på sidelinjen og endnu ikke har investeret. Du kan forsøge at strække kendskabet til teamet så lang tid som muligt inden at du lægger de første penge for simpelthen at lære dem bedre at kende.

Produktet kan typisk lidt nemmere måles og vejes, mens teamet består af mennesker og ikke er en kvantificerbar størrelse.

Med respekt for startup’en, som naturligvis forholdsvist hurtigt ønsker afklaret, om du ønsker at investere eller ej, så er det godt at se teamet agere i forskellige komplekse situationer. Formålet er at opleve, hvordan de som individer og team agerer i sådanne situationer. Agerer de uhensigtsmæssigt i en komplekst situation, så kan man kun forestille sig skrækscenariet i en mere stresset situation, hvor der virkelig er pres på. Og så er det, at mine røde lamper lyser og en investering bliver usandsynlig.”

Man skal lave sin due diligence – men i sidste ende handler det om at mærke efter
Det fremgår tydeligt af interviewet, at der er tale om en mand, der gør sit forarbejde grundigt. Men uanset hvor grundig man er, handler det i sidste ende også om at have den rigtige mavefornemmelse, når man kaster sig ud i noget.

“Det hedder jo ikke venture capital for skæg – underforstået at venture er risikobetonet. Min holdning er lidt, at det er det jo også for et stort selskab, når de allokerer en masse penge til et nyt forretningsprojekt.

Den tidligere direktør for Saab Automobiler i Sverige sagde engang til mig: “Christian, uanset hvor meget du prøver at lave due diligence på produktet og på teamet, og får eksperter ind over, som har forstand på hint og dint, så når du alligevel til et punkt uden fuldstændig viden, og hvor du skal mærke efter og finde ud af, om det her er det rigtige for dig.”

Fakta:
Andre startupvirksomheder, Christian har investeret i:

Boatflex
The Eye Tribe (solgt til Oculus, Facebook)
Cobiro
Blend Media
Parazero

 

 


 

TOP