Investorportræt: Eric Korre Horten

I de kommende måneder bringer vi en portrætserie om CanopyLAB’s investorer. Serien er tænkt som en inspiration til både iværksættere og investorer, og giver mulighed for at lære en række af vores danske investorer bedre at kende. I portrætterne fortæller de om deres karriere, hvad der drev dem til at investere i startupvirksomheder, mens de også deler ud af deres erfaringer og gode råd.

I første del af serien sætter vi fokus på advokat og partner i Mazanti-Andersen Korsø Jensen, Eric Korre Horten.

Portræt
Eric Korre Horten er advokat, HD(R) og partner hos Mazanti-Andersen Korsø Jensen. Han er specialiseret inden for erhvervs- og selskabsret og rådgiver danske virksomheder om bl.a. etablering og finansiering af selskaber. Herudover rådgiver Eric danske og internationale børsnoterede selskaber og finansielle virksomheder om børsret og kapitalmarkedsforhold, selskabsforhold samt finansiering. Han har samtidig undervist på både Københavns Universitet og Handelshøjskolen.

Den uortodokse investor
Eric adskiller sig på mange måder fra andre investorer. Selv beskriver han sig også som en uortodoks investor og bemærker, at han suverænt er den ældste investor i CanopyLAB. Han er netop fyldt 64, og det er først inden for de seneste år, at han har kastet sig ud i aktive investeringer. Samtidig adskiller hans baggrund inden for investeringsorientering sig væsentligt fra de fleste andres. Eric Korre Horten er uddannet advokat, HD(R) og partner i Mazanti-Andersen Korsø Jensen og har mere end tredive års erfaring som praktiserende advokat. De mange års erfaring gør også, at Eric både har oplevet den første IT-boble og den finansielle krise på tæt hånd og gjort sig erfaringer deraf.

Det er dog næppe tilfældigt, at det blev en IT-virksomhed, som Eric har investeret både sin tid og sine penge i — hans fascination af teknologi går nemlig helt tilbage til den spæde begyndelse.

“Jeg blev fascineret af teknologivirksomheder tilbage, da digitaliseringen var i sin meget tidlige morgen. Det skete efter en ansættelse på 3-4 år hos Christian Rovsing A/S, som var dansk EDB-industris flagskib på det tidspunkt — tilbage i begyndelsen af 80’erne. Da jeg kom tilbage til advokatbranchen, efter at Christian Rovsing gik konkurs, havde jeg et netværk gennem alle de tusinde medarbejdere, der havde været hos Christian Rovsing, inden for det der dengang hed EDB-branchen. Der var nogle af dem, der kendte mig og ikke var blevet afskrækket af mig, så dem fik jeg som kunder i min advokatforretning. Den udviklede sig ret hurtigt til at være en forretning med fokus på EDB-virksomheder — altså på det tidlige stadie af digitaliseringen.”

I dag er IT en central del af de fleste menneskers hverdag, og vi taler i stigende grad om eksponentielle teknologier — om robotter, droner, kunstig intelligens osv. Det var dog et noget andet billede, der var virkeligheden dengang.

“Det var primært arbejdsopgaver på kontorer, såsom tekstbehandling og bogføring. I virkeligheden meget banale funktioner, når man ser på nutidens IT-virksomheder. Men dengang var det også noget, der var meget eksotisk, fordi det der blev håndteret med kuglepen og blæk lige pludselig blev bits and bytes, der flød rundt i nogle ledninger og maskiner. Det gjorde så, at jeg havde en platform rent afsætningsmæssigt for mine ydelser. Ud af det engagement fik jeg også nogle opgaver med startups, der skulle finansieres.”

Blev inspireret af Olicom
Inspirationen af startups opstod blandt andet efter et samarbejde med Olicom, der var en dansk startup.

“Det er nok er et af de ældste eksempler på en dansk venture/angel-finansieret startup. Jeg hjalp Olicom med at blive etableret i 83/84. Investorerne var en corporate venture, Olivetti, en engelsk venturefond, Foreign & Colonial, og bogbinder Kjersgaard, som havde tjent en masse penge på at sælge sin virksomhed. Der var en angel investor og Lars Stig Nielsen, der havde taget initiativ til at etablere selskabet i samarbejde med Olivetti. Og så var der medarbejderne. Investorerne havde en plan om, at de skulle blive nummer ét i verden, inden for den såkaldte Token Ring teknologi, som var en speciel teknologi til at sende data i digitale netværk. Det havde nogle fordele rent sikkerhedsmæssigt, og var derfor attraktivt for banker, forsikringsselskaber og flyselskaber osv.”

“Det var en virksomhed, der voksede voldsomt hurtigt og blev en af tre markedsledere. Der var Big Blue, nemlig IBM, der var Madge Networks, som var Netto, altså discountversionen, og så var der Olicom, som var best in class. Det var en meget fascinerende markedssituation. Det gjorde så, at man omkring ‘93 kunne børsnotere Olicom på Nasdaq som det første danske aktieselskab, der gik direkte ind på den digitale børs i USA. Der var jeg advokat for Olicom. Jeg havde været med hele vejen og havde så relationer til de amerikanske advokater og de amerikanske investorbanker i den proces. Det var en super fascinerende opgave.”

Samtidig med ovenstående udvikling var Eric med til etablere og finansiere batterifirmaet Danionics for Christian Rovsing, som på samme måde var finansieret af venturekapital. Firmaet blev efterfølgende børsnoteret ved Københavns Fondsbørs.

“Det vil sige, at mit fokus gled fra det aftalegrundlag, som virksomheden blev drevet på til etableringen, finansieringen og en eller anden form for exit af de her virksomheder, som jeg synes er meget fascinerende opgaver forretningsmæssigt. Man er nødt til at forstå brugerne, og hvad de gør, for at være med til at skabe værdi for virksomhederne. Der er meget interessant ved de juridiske opgaver. Det er ikke noget, der passer ind i bokse. Der er altid noget refinansiering, der er altid nogle interessante aktieselskabsretlige problemstillinger. Forskellige former for — i alt tilfælde dengang — eksotiske former for juridiske projekter. Nu er verden blevet så internationaliseret, man kan kalde det amerikaniseret, at nu taler vi alle sammen om incentive-programmer og warrants osv. Det var meget eksotisk dengang”

Netværk som ressource og mødested
Udover opgaverne fik Eric også etableret et netværk, blandt andet på DTU og gennem nogle forskellige early stage fond managers inden for venture.

Der fik jeg en del opgaver og kontakter til iværksættere, og jeg havde kontakter til bestyrelsesformænd for startupvirksomheder, som var ældre erfarne digitale direktører. Der blev jeg introduceret i en række sammenhænge, så derfor gled min forretning fra at have fokus på implementeringen af projekterne, rådgivning og aftalegrundlaget over imod videnbaserede virksomheder og den juridiske ekspertise, der er behov for.”

Som så mange andre virksomheder ramte Olicom muren under den finansielle krise i slutningen af 2007. På det tidspunkt var Eric involveret i en håndfuld startupvirksomheder. Krisen påvirkede også Erics forretning og fik ham til at engagere sig endnu mere i startups.

“Min forretning stod på tre ben. Der var disse startupvirksomheder. Så har jeg det, jeg kalder rugbrødsforretningen, som er sådan løbende juridisk rådgivning for en fast base af kunder, og så har jeg en mindre gruppe af virksomheder, der arbejder med udvikling af fast ejendom. Udvikling af fast ejendom er i virkeligheden ikke så voldsomt langt fra startupvirksomheder: det er kendte problemstillinger, men det det i virkeligheden handler om er at identificere den forretningsmæssige idé, investere i den, optimere indkomstsiden og optimere omkostningssiden for at få det bedst mulige cashflow. Så sådan bestod min forretning af de tre forretninger, og i 2007–08 faldt det ene ben så væk. Det generede mig jo selvfølgelig voldsomt, og så begyndte jeg at tænke, hvordan kan jeg gøre noget ved det. Så begyndte jeg at interessere mig for at kigge på alternative finansieringsformer, herunder crowdfunding. Det har indtil videre vist sig at være mere et akademisk projekt end noget, der kan give noget, men det er interessant nok.”

Udvikling af fast ejendom er i virkeligheden ikke så voldsomt langt fra startupvirksomheder: det er kendte problemstillinger, men det det i virkeligheden handler om er at identificere den forretningsmæssige idé, investere i den, optimere indkomstsiden og optimere omkostningssiden for at få det bedst mulige cashflow.

“Jeg blev introduceret til Copenhagen School of Entrepreneurship gennem nogle konferencer, og efter at jeg begyndte at komme derude, stillede jeg mig til rådighed som ressource i forbindelse med workshops, hvor jeg fortalte om investorvilkår, etablering af startupvirksomheder, hvad man skal tænke på osv. Jeg har mange års erfaring med at holde orden i penalhuset, som man kan kalde det — at holde styr på virksomheden og den nødvendige dokumentation. På CSE traf jeg så Sitpack, som jeg investerede i”

Jonas, der havde startet Sitpack, var blevet træt af at stå op på Roskilde Festival. Derfor opfandt han sammen med en kammerat en etbenet stol.

“En af hans fars gode venner ville gerne finansiere den indledende etablering af en produktion, og denne investors advokatrepræsentant var Søren Holck Andersen, som jeg har kendt tilbage fra gymnasietiden — og det gør jo altså livet meget lettere, at man kender hinanden og ved, hvad hinanden står for. Så der fik vi udarbejdet et godt, pragmatisk og tillidsbaseret aftalegrundlag.”

Mødet med CanopyLAB
Det var også igennem sit netværk på CSE, at Eric blev introduceret for CanopyLAB: “På CSE traf jeg Sahra-Josephine og Christian (CanopyLAB co-founders), og fik en god og tillidsbaseret personlig relation til dem. Det gjorde så at, som Sahra-Josephine sagde det til julefrokosten sidste år, at hun valgte investorerne, heriblandt mig. Det var en rigtig fin måde at sige det på, og jeg er helt enig. Jeg havde stillet mig til rådighed og var glad for at blive en del af projektet. Helt oprindeligt havde jeg ingen ejerandel. I forbindelse med at Jens-Peter Poulsen kom ind som bestyrelsesformand, tegnede jeg en meget lille andel. Det var hvad jeg havde af likviditet på det tidspunkt. Og blev så mere involveret og var med til at skrive ejergrundlaget i form af ejeraftale osv. efterfølgende aftalegrundlaget i forbindelse med de yderligere investorer, der kom til og omdannelsen af IVS’et til et Aps til et A/S.”

Ham, der holder orden i penalhuset
Når Eric taler om sig selv og sit engagement i startups, så er det tydeligt, at det ikke bare handler om penge, men om at kunne bidrage — både med erfaring, men også med konkrete kompetencer.

“Jeg har haft en opfattelse af at for at begrunde mit engagement i et projekt, så skal jeg føle, at jeg er med til at skabe værdi. Ellers så kan man ikke sende en regning på det arbejde, man gør. Og min relation til CanopyLAB, der mener jeg, at jeg har mangeårig erfaring med finansiering, modeller, reaktioner — både fra investorsiden og fra foundersiden — så jeg er sådan lidt i stand til at balancere. Og så kan jeg være en ressource i forhold til at holde orden i penalhuset. Det sidste lyder måske banalt, men det er fantastisk vigtigt. Især når vi kommer lidt længere ned ad vejen og virksomheden skal finde nye midler og mere formelle kilder, end vi har på nuværende tidspunkt. Fordi der er ingen tvivl om, at den due diligence, der vil blive udført der, den bliver meget tæt og dybdegående, og der er det meget vigtigt for en ny investor, at kunne sætte flueben i de forskellige punkter, de har på deres checkliste. Det gør livet meget lettere, og det gør CanopyLAB meget mere troværdig. Så der kan man koncentrere sig om det centrale. Ikke om “hvorfor har vi nu ikke det”, “hvorfor er det der ikke i orden”, men om det relevante: nemlig værdiansættelsen. Så det er derfor, at jeg er her.”

Da jeg spørger Eric om, hvad der overbeviste ham om investere i CanopyLAB, kommer svaret prompte.

Nummer et, to og tre det er teamet! Meget tidligt oplevede jeg en forventning om, at CanopyLAB bliver en væsentlig spiller på et helt nyt marked. Med en first-mover-mulighed.

Jeg har nogen forståelse — måske langt hen ad vejen intuitivt — og en fornemmelse af hvor tingene bevæger sig hen. Jeg kigger meget på mulighederne for at lave en eller anden form for immateriel retlig beskyttelse. Det der er vigtigt, det er at være first-mover: komme ind i nogle store organisationer, vise at man kan levere, og at det er tilfredse kunder og at man igen, som jeg sagde før, er med til at skabe værdi for dem, man leverer til. For i det øjeblik, at man gør det, så har man tilfredse kunder, så har man langsigtede samarbejder, og så skaber man en win-win — og det gør livet lettere og økonomien bedre og alt det.”

I løbet af årene er Eric blevet mere bevidst om, hvorfor han gør det han gør, herunder også investeringer.

“Tidligere gjorde jeg det, fordi muligheden var der sådan lidt opportunistisk, men stadigvæk baseret på at jeg havde en enten vidensmæssig eller en intuitiv baseret holdning til, at det her kunne blive interessant — også økonomisk. Og det at være med på sådan en rejse; at udvikle sådan en virksomhed, internationalisere den og på et tidspunkt exitte den, det er i sig selv en meget fascinerende rejse. Nu startede jeg med at nævne, at jeg er 64 år gammel, og derfor har jeg selvfølgelig også tænkt på, at det er nu, jeg begynder at få henvendelser fra de forskellige livsforsikringsselskaber og pensionsselskaber om, hvornår jeg påregner at gå på pension. Jeg har ingen planer om at gå på pension lige nu, men i relation til min advokatforretning, begynder jeg selvfølgelig at spekulere på et glidende pensionsskifte. Jeg har oplevet gennem de sidste 5–6 år, at jeg bliver generationsskiftet ud af virksomheder, fordi der kommer ny ledelse til. De har deres eget team af rådgivere, de involverer. Man er heller ikke “born digital”, når man er min alder — så det er en meget naturlig process. Inden for det jeg kalder rudbrødsforretningen, og inden for de ejendomsselskaber, jeg har med at gøre, der kan jeg sagtens holde både 5 og 10 år endnu. Og jeg har ikke tænkt mig at gøre som en af mine arkitektvenner, der tog en kold tyrker og fra den ene dag til den anden gik på pension. Jeg holder meget af det, jeg beskæftiger mig med, både advokatmæssigt og det man kunne kalde forretningsudviklingsmæssigt og i startupvirksomehder.”

“Det gav mig den tanke for et års tid siden, at nu melder jeg mig ind i Danish Business Angels med henblik på at have en glidende generationsskifteplanlægning af advokatforretningen, og samtidig en opbygning af en mindre portefølje af startupvirksomheder, som jeg vil interessere mig for og investere lidt i med henblik på at stille mig til rådighed — ikke primært som advokat, men som en kompetence og ressource i forbindelse med rådgivning omkring selskabets strukturering, ejerforhold, dokumentation osv. Jeg er også involveret i andre mindre startups, hvor der er anden advokatrådgiver, hvor jeg så sidder i advisory boards. Så har jeg endelig investeret i et par andre små startups, men det har jeg så gjort som syndikeret investeringer i samarbejde med DanBAN. Der holder jeg også oplæg om ratepensionsmidler i forbindelse med investering i startupvirksomheder — det er det, jeg investerer.”

Man skal være sig meget bevidst om, i hvilken fase af virksomhedens liv, man er. Og være sig bevidst om hvilke kompetencer, man har behov for og får fremadrettet.

Som beskrevet ser Eric det som altafgørende, at virksomheden er drevet af et kompetent team. Og det er væsentligt at planlægge, når teamet vokser, så man fortsat har de fornødne kompetencer til rådighed til at løse de udfordringer man som virksomhed, står over for og tage de muligheder, der kommer.

“Man skal sige til sin bestyrelsesformand på dag ét og pålægge bestyrelsesformanden at være tilsynsførende i relation til bestyrelsessammensætningen og advisory board eller hvad vi nu kalder gruppen omkring selskabet og sikre, at den er fremtidssikret.”

“Jeg var til et meget interessant foredrag med to unge aarhusianske professorer på Aarhus Business School, der var undervejs med at gennemføre en empirisk undersøgelse af startupvirksomheder og deres overlevelse og deres videreudvikling. Og selvom det ikke var en særlig stor population endnu, så var undersøgelsen klar med hensyn til konklusionen, der indikerer, at de startupvirksomheder, der dels er i et miljø, hvor de skaber et netværk hvor de får inputs og dels sikrer sig en eller anden form for sounding board, de havde en langt større overlevelsesrate, og de havde en langt mere positiv udvikling med hensyn til værdiskabelse. Og der er man simpelthen nødt til at lave en mapping af, hvad er det for nogle ressourcer, som vi har behov for nu i bestyrelsen.”

“Min egen primitive glæde ved en af konklusionerne var, at en gennemgående ressource, der er behov for, uanset om det er en early stage startup, om det er en moden startup, en der skal internationaliseres eller en der skal ud og finde meget seriøse midler er, det er den ressource, der holder orden i penalhuset. Og det siger jeg med et smil på læben, som du kan se.”

“Det gør jo — forudsat man vælger rigtigt, og at man har et samarbejde, der er bygget på tillid — så har man en lang fremtid sammen. Jeg har en meget lang historie med nogle af mine væsentligste kunder. Det betyder noget for dem, og det betyder noget for mig — for min forretning. Men det betyder også noget for den ad hoc rådgivning, jeg kan give. Hvis jeg er på omgangshøjde med virksomhedens ledelse og bestyrelse, så kan de ringe og jeg kan stort set svare på stående fod, medmindre jeg skal have en ekspertrådgivning. Så på den måde synes jeg, at en god relation er meget værdifuld og værdiskabende. Det er også derfor, at jeg i relation til CanopyLAB’s forretningsmodel lægger vægt på, at det er et vigtigt element i det.”

Hvis man kan sælge en licens og have den som recurring revenue kontinuerligt, så er du nået langt. Bill Gates er blevet verdens rigeste mand, fordi Microsoft sælger så mange licenser.

Fakta:
Andre startupvirksomheder, Eric har investeret i:
Bridge Company A/S
Sitpack ApS
Codesealer A/S
Teklatech A/S


 

TOP